juni 24

0 kommentarer

Undgå at falde tilbage i stress-fælden

Af Mette Kildahl

juni 24, 2020

Corona

Sådan kan du fastholde 4 gode vaner fra Corona-krisen:

I mit arbejde med klienter med stresstilstande, har jeg oplevet at nedlukningen havde en gavnlig effekt på mange. Den har givet dem værdifulde små pauser, som er balsam for et stresset sind. Jeg har hørt flere sige:

’Jeg savner Corona-nedlukningen, der var meget mindre jeg skulle nå, det var så dejligt!’

Men hvorfor ikke fastholde nogle af de gode vaner for at undgå eller forebygge stress? Tænk tilbage på, hvad det egentlig var, der virkede så godt?

  • Hjemmearbejdsdage.
  • De fleste arbejdspladser har nu erfaret, at noget af arbejdet sagtens kan gøres hjemmefra. Måske er der mulighed for at fortsætte med et par dage om ugen hjemmefra? Du sparer din transporttid og det giver tid at holde en kort pause eller få ordnet et par småting, så hverdagen bliver mindre presset.
  • Rolige morgener.
  • Selv om du måske er begyndt på jobbet igen, kan du fastholde lidt ro om morgenen ved at stå 10-15 minutter tidligere op og unde dig selv og familien 10 minutters ro omkring morgenbordet.
  • Prioritér i gæster og sociale arrangementer
  • Mange har nydt at der var færre mennesker at forholde sig til og et lavere ambitionsniveau omkring gæster. Hvorfor ikke fortsætte med lidt kortere, udendørs møder eller prioritere lidt i, hvor mange venner du ser og hvor mange arrangementer du har?
  • Gå en tur!
  • I Corona-tiden flere kommet ud at gå, både alene og sammen med andre. Hold fast i de gode ture, det er godt for vejrtrækning og sind at bevæge sig og se på omgivelserne. Du kan også se dine venner i en Walk&Talk, vi taler så godt, når vi går!
  • De små ting kan gøre en stor forskel i sindsro og balance!

Mette Kildahl

Om forfatteren

Mette Kildahl er psykolog og tidligere erhvervsleder hos A.P. Møller.


Hun har i de seneste år fungeret som erhvervspsykolog hos AS3, og driver nu egen klinik med speciale i det moderne menneskes udfordringer herunder særligt: stress, personlig udvikling og familieterapi.

Efterlad gerne en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Gå Aldrig glip af en god artikel!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev