Den største succes jeg kan tænke mig, er når jeg har gjort mig fortjent til din tillid.
Jeg bliver så glad, når mine klienter kommer tilbage efter have løst en hjemmeopgave og siger:
"Jeg troede ikke på det, men jeg hørte din stemme inde i hovedet, og gjorde det alligevel.. og det virker!"
Mere kan jeg ikke bede om.
Det driver mig, at gøre en forskel
Jeg er først og fremmest optaget af at hjælpe dig med at finde ro og få lindring.
For mig handler det om at stille de gode spørgsmål, som hjælper dig med at se dine mønstre, blive klarere på dine værdier, og dermed opnå indsigt til at træffe bedre valg eller fravalg. Det giver styrke at vide, at man selv har valgt (eller valgt fra).
Dernæst kan vi sammen lægge en plan, der støtter dig i at udføre realistiske ændringer, som kan gøre en stor forskel fremover.
Derfor blev jeg psykolog
Jeg blev psykolog fordi jeg igennem mange år som leder og familiemenneske oplevede, hvor svært medarbejdere og mange af mine medmennesker havde ved at balancere i det moderne liv med alle dets krav.
Det kan være svært at træffe de rigtige valg, når man har for lidt tid, konstant føler man er bagefter, og måske har udfordringer på flere fronter.
Ofte ender det med, at det føles, som om man er en halvdårlig forælder, halvdårlig partner, halvdårlig medarbejder, og man har måske ikke råd til at stoppe ’hamsterhjulet ... og tænke sig om.
Alt føles som pligt. Hjernen bliver til ’grød’, og man skal anstrenge sig endnu mere for at klare det hele og leve op til kravene.
Jeg så det dag ud og dag ind, og mærkede også selv de følelser, det pres, de tanker - de er jo såre almindelige. Derfra var det egentlig bare for mig at vælge den uddannelse, hvor jeg ville kunne blive mest kvalificeret og kunne bidrage mest.
Så jeg blev psykolog.
Mit liv og erfaringer i bullets...
- 30 år i erhvervslivet heraf de 23 som mellemleder og leder.
- Tidligere stressramt.
- Altid med en bog i hånden.
- Psykolog.
- Gift med 2 børn.
- Skilt.
- Alenemor.
- Gift igen.
- Bonusfamilie.
Mine livserfaringer bruger jeg aktivt i mit arbejde som psykolog.
Jeg forstår mange af det moderne menneskes udfordringer, og måske særligt det at balancere en stressfuld karriere med et sammenhængende familieliv.
Derfor ved jeg, at med den rette støtte kan alle komme ud på den anden side og leve et fuldt liv.